
Program for læringsledelse
Dagtilbud og skoler i Kolding
Kommune er med i Europas største udviklingsprogram
”Program for læringsledelse”
Alle børn fra 0-18
år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram ”Program for læringsledelse”,
som skal skabe bedst mulig trivsel, udvikling, læring og dannelse ud fra
kortlægning, læringsmål og kompetenceløft.
Programmet omfatter
dagplejen, daginstitutionerne, skolerne og pædagogisk psykologisk rådgivning
(PPR). Programmet blev på dagtilbudsområdet indledt i 2016 med et elektronisk
spørgeskema, som blev besvaret af de ældste børnehavebørn, forældre,
pædagogiske medarbejdere og ledere. Besvarelserne blev analyseret i samarbejde
med Århus Universitet.
Analyseresultaterne
danner grundlag for profiler for det samlede Børneområde i Kolding Kommune og
for de enkelte dagtilbud. Profilerne giver et billede af status på børnenes
læring og trivsel, medarbejdernes pædagogiske indsats og trivsel, ledelsens
indsatser og forældrenes tilfredshed og oplevelse af deres barns dagtilbud.
Profilerne giver viden om, hvad der lykkes i det pædagogiske arbejde og hvor
der kan være behov for udvikling.
Datagrundlaget
danner udgangspunkt for at lære af de områder, hvor den pædagogiske indsats
virker godt og for at identificere de områder, hvor man med fordel kan
iværksætte et kompetenceløft.
Spørgeskemaundersøgelsen
gentages i efteråret 2017 og efteråret 2019, det giver mulighed for løbende at
følge udviklingen i dagtilbuddene.
Læs mere på www.laeringsledelse.dk